Om lejrchefen

Hvem er vores lejrchef, læs om ham her...

Ny Lejrchef oktober 2014

Jeg hedder Carsten Jensen, og har været ejer og lejrchef på campingpladsen siden Oktober 2014.

Lejrchefen har ordet:

Kære læser, jeg hedder Carsten er 58 år gammel, far til fire og fem dejlige børnebørn.

Jeg har i 33 år været brandmand/ brandmester i Hovedstadens Beredskab og af de 33 år har de 15 år været som ambulance fører, men valgte en helt anden sti og ville prøve livet som campingplads ejer.

Jeg har været en del af Skælskør Camping siden 2014, hvor jeg overtog forpagtningen af campingpladsen for Slagelse kommune.

Det første år som forpagter gik med at få styr på alle ting og samtidig fået lavet en masse på pladsen, men da det blev nødvendigt at foretage en ejermæssig ændring i efteråret 2014, købte jeg pladsen af kommunen og har ejet pladsen siden.

Kundeservice og rene faciliteter er det vigtigste

Jeg betragter vores fornemste opgave at være, at servicere jer, vores gæster. Det er jo jer som viser os den tillid, at besøge vores plads, på jeres feriedage. Vi er her derfor også for jeres skyld, og ikke omvendt.

Derfor er det også ekstremt vigtigt for os, at I som gæst henvender jer direkte til os i receptionen, såfremt at der er noget som ikke stemmer overens med jeres forventninger, så vi har en mulighed for at ændre på dette med det samme. For måske er der noget galt vi ikke er bekendt med? Måske har I ikke modtaget ordentlig information? Eller måske skal vi forventningsafstemme?

Vi vil rigtig gerne høre, hvad I synes om opholdet hos os. Så giv os gerne besked i receptionen – god som dårlig. Uden jeres hjælp og input udvikler vi os ikke, og får heller ikke styrket det vi gerne vil – kundetilfredsheden.

En campingplads i konstant udvikling

I 2024 kan vi fejre 10 års jubilæum, og det er på en campingplads i rivende udvikling. Da jeg overtog havde pladsen 2 stjerner men med de nye forbedringer har jeg nu 3 stjerner, vi har faktisk igennem de sidste 8 år investeret mere end 1. mio. kr. på udvikling og opgradering af pladsen, til den moderne plads vi selv mener vi er i dag.

Da jeg overtog pladsen i 2014 fik jeg helt nyt baderum i den sydlige afdeling og for tre år siden fik vi også helt nyt baderum og toiletter i den nordlige ende.

I skrivende stund er vi ved at lave 6 autocamperpladser som bliver klar til efteråret.

Husk vi har åbent hele året.

Med disse investeringer og vores store indsats på campingpladsen, er vi også rigtig glade og stolte, når vi åbner op hvert år til en ny sæson.

Og hvis du vil teste os, så skal du blot finde vores bookingside, booke din næste ferie – og så trygt overlade resten til os.

På vegne af hele holdet på Skælskør Camping, vil vi ønske jer alle en god campingsæson.

Og det er uanset om det bliver hos os eller et af de mange andre steder i skønne
Danmark.

Carsten Jensen
Lejrchef Skælskør Camping